Referat af bestyrelsesmøde onsdag d. 4. december 2019 kl. 10.00. DanskeSeniorAgronomer.


Mødet blev holdt hos Ole og Hanna Kirk.

Til stede: Formand Poul Agergaard, Næstformand Ole Kirk, Rejsearrangør Ole Klejs Hansen og Sekretær Inger Olsen.

Afbud: Kasserer Johannes Christensen

 

Ad. 1. Godkendelse af dagsorden.

Godkendt uden ændringer.

 

Ad. 2. Årsmøde 2020: Planlægning og ide for sted til 2021.

2020: Fredag d. 4 september 2020 på Agroskolen, Hammerum (tidl. Hammerum Landbrugsskole). Planlagt program: Fremtidig udnyttelse af græsprotein ved Godsejer Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard. Forfatter og Debattør Gitte Hornshøj om ” Takt & tone – med plads til unoder” og udflugt til Brunkulsmuseet i Søby, Herning med guidet rundvisning i bus.

2021: Fredag d. 3. september. Vi påtænker at holde det på Fyn eller Sjælland.

 

Ad. 3. Højskolekursus på Hadsten Højskole 2020 og ideer til kurser i fremtiden.

2020: På Hadsten Højskole d. 15.-21. juni 2020. Der er 31 tilmeldte nu og andre opfordres til at tilmelde sig nu.

2021: Vi undersøger mulighed for Rødding Højskole eller Højskolen Mors.

 

Ad. 4. Lange rejser i 2020 og prioritering af rejser 2021 og 2022.

2020: Cuba med Mols Rejser d. 13.-26. januar 2020: 7 af 31 tilmeldte er fra SeniorAgronomer og de øvrige er fra Landbosenior. Den planlagte februar-rejse er aflyst, da der var for få tilmeldte.

2021: Sammen med Landbosenior planlægges 10 dages tur til det østlige USA i sept.-okt. 2021.

2022: Forslag om 10-dages tur Island rundt.

 

Ad. 5. Korte udenlands rejser i 2020 og prioritering af rejser 2021 og 2022.

2020: Rejse til Kroatien med Best Travel d. 23.-30. maj 2020 er aflyst på grund af for få tilmeldte. Den udbydes igen med en smule ændret program d. 1.-8. okt. 2020. Den bliver billigere. Program udsendes snart til medlemmer. Tilmelding direkte til Best Travel efter princippet ”først til mølle”.

2021: Krydstogt på floden Rhone, Frankrig i maj måned.

2022: Forslag om tur til Gotland, Sverige

 

Ad. 6. Korte indenlands rejser i 2020 og fremtiden.

2020 Øst-/Sydsjælland 12.-14. august 2020: Ole Kirk og Inger Olsen detailplanlægger. Vi skal bo i Rødvig. Best Travel er med i nogle aftaler.

2021: Djursland. Ole Klejs Hansen undersøger mulighed.

 

Ad. 7. Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer, samt gennemgang af medlemsliste.

Ole Kirk fremlagde på kassereren vegne regnskab året til dato. 183 har betalt kontingent til dato og vi har penge på kontoen. Der vil snarest live udsendt rykkere til de der ikke har betalt endnu.

Medlemslisten blev gennemgået og justeret. Det er sekretærens formodning, at mange restanter modtager mails fra senioragronomer i uønsket/spam mail. Det sker for sekretæren, der har en hotmail email-adresse.

 

Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.

Næste møde mandag d. 9. marts 2020, kl. 10 hos Inger Olsen.

 

Med venlig hilsen

Inger Olsen, sekretær


------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 3. oktober 2019 kl. 10.30. DanskeSeniorAgronomer.


Mødet blev holdt hos Ole og Hanne Klejs Hansen.

Til stede: Formand Poul Agergaard, Næstformand Ole Kirk, Kasserer Johannes Christensen, Rejsearrangør Ole Klejs Hansen og Sekretær Inger Olsen.

 

Ad. 1. Godkendelse af dagsorden.

Godkendt uden ændringer.

 

Ad. 2. Lange rejser i 2020, Cuba og forslag til 2021 og senere i samarbejde med Landbosenior.

Rejse til Cuba med Mols Rejser d. 13.-26. januar 2020 har sidste tilmelding 21. okt. 2019.

Fremtidige rejsemål: Forslag om Østlige USA, Vietnam eller Nord Japan. Det vil Poul Agergaard og Ole Klejs Hansen tage med til møde med Landbosenior 9. okt. 2019

 

Ad.3. Korte udenlands rejser i 2020, Kroatien i maj og ideer i fremtiden.

Rejse til Kroatien med Best Travel d. 23.-30. maj 2020 udsendes til medlemmer i løbet af kort tid. Tilmelding direkte til Best Travel efter princippet ”først til mølle”.

Fremtidige rejsemål: Forslag om Island eller flodrejse i Europa. Ole Klejs Hansen arbejder videre.

 

Ad. 4. Korte indenlands rejser i 2020, status for Øst-/Sydsjælland og ideer til fremtiden.

Tur til Øst-/Sydsjælland 12.-14. august 2020 er under planlægning af Inger Olsen. Vi skal bo i Rødvig. Best Travel er med i nogle aftaler.

Fremtidige steder i Danmark: Djursland.

 

Ad. 5. Højskolekursus 2020 på Hadsten Højskole og ideer til fremtiden.

Højskolekursus på Hadsten Højskole d. 15.-21. juni 2020. Program bliver snart udsendt og blev omdelt på årsmøde d. 6. sept. 2019.

Fremtiden: Vi tænker på Fyn.

 

Ad. 6. Årsmøde 2020.

Årsmøde 2020 bliver fredag d. 4 september 2020 på Agroskolen, Hammerum (tidl. Hammerum Landbrugsskole). Poul Agergaard arbejder på at finde besøg-/udflugtssteder.

Årsmøde 2021 bliver fredag d. 3. september. Vi planlægger Bygholm eller Kjærgaard Landbrugsskole.

 

Ad. 7. Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer, herunder medlemsstatus.

Kassereren udleverede regnskab året til dato. Det viser, at årsmødet gav et forventet underskud, og vi har penge på kontoen.

Sekretæren oplyste, at 25% af medlemmer aldrig åbner mails fra foreningen. Vi ved, at en del skyldes at mailen indgår som uønsket eller spam mail. Det sker for sekretæren, som har en hotmail.com adresse. Denne information bør spredes fra mund til mund blandt medlemmer. Der arbejdes på forbedring.

Kontingentopkrævning vil blive udsendt i oktober, evt. november.

 

Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.

Næste møde onsdag d. 4. dec. 2019, kl 10. hos Ole og Hanna Kirk med ledsagere.



Med venlig hilsen

Inger Olsen

Sekretær


------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af bestyrelsesmøde d. 6. september 2019 i DanskeSeniorAgronomer

 

Afholdt på Horisont Hotel og Konference, Agro Food Park 10, Aarhus.

Til stede: Poul Agergaard, Ole Kirk, Johannes Christensen, Ole Klejs Hansen og Inger Olsen

 

 

Dagsorden

1 - Konstituering

Formand: Poul Agergaard

Næstformand: Ole Kirk

Kasserer: Johannes Christensen

Sekretær: Inger Olsen

Rejsearrangør: Ole Klejs Hansen

 

2 - Eventuelt og herunder fastsættelse af næste bestyrelsesmøde

Næste møde fredag, d. 11. oktober kl. 10.30 hos Ole Klejs Hansen

 

 INGEROLSEN06092019


------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 6. juni 2019 kl. 10.30, DanskeSeniorAgronomer


Mødet blev holdt på Agroskolen, Hammerum.

Til stede: Poul Agergaard, Ole Kirk, Johannes Christensen, Henrik Nygaard og Inger Olsen.

 

Ad. 1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt uden ændringer.

 

Ad. 2. Årsmøde og generalforsamling 2019 og forslag til årsmøde 2020

Årsmøde 2019 bliver fredag, d. 6. september 2019 på Horisont, det nu tidligere Koldkærgård Kursuscenter, Skejby. Indlæg af Seniorforsker Troels Kristensen, Foulum om klimabelastning og Sinne Bundgård Nielsen, Arla Food, Innovationscenter. Rundvisning på Arla Food, Innovationscenter og SEGES. Indlæg ved Herdis Hansen, Ankerfjord Hospice. Ole står for planlægningen. Prisen vil fremgå af indbydelsen.

Generalforsamling: På valg til bestyrelsen: Henrik Nygaard (ønsker ikke genvalg), Ole Kirk og Inger Olsen. Ole og Inger er villige til genvalg. Valg af revisor: Anders Frederiksen ønsker ikke genvalg. Bestyrelsens foreslår: Ragnar Aagaard.

Årsmøde 2020 bliver fredag, d. 4. september på Agroskolen, Hammerum (tidl. Hammerum Landbrugsskole).

 

Ad. 3. Højskolekursus 2019 på Seniorhøjskolen Nørre Nissum og status for højskolekursus i Midt- eller Nordjylland 2020.

Højskolekursus 2019 uændret med 43 tilmeldte.

Højskolekursus 2020 i Kronjylland er under planlægning af Poul.

 

Ad. 4. Lange rejser 2019 og status for samarbejde med Landbosenior (Poul) i fremtiden. Rejser i 2020: Cuba

Ingen ændringer siden sidste møde og fælles med Landbosenior. I 2019 Grønlandsrejser. I 2020 til Cuba arrangør Mols Rejser d. 13.-26. januar og 10.-23. februar.

 

Ad. 5. Korte udenlands rejser: Status for Blomsterkrydstogt til Holland i 2019 og ideer i fremtiden

En vellykket tur var Blomsterkrydstogt til Holland 26. april – 1. maj med 24 deltagere fra senioragronomer. Vi delte bus med en gruppe på 8 deltagere fra Allerød, så turen kunne gennemføres. Arrangør var Best Travel.

I 2020 drøftes om tur til Norditalien-Kroatien i maj-juni eller Cypern. Ole og Henrik står for planlægningen.

 

Ad. 6. Korte indenlands rejser: Status for Sydfyns tur i august 2019 og ide til 2020 Øst-/Sydsjælland.

I 2019 er der 3-dages tur 14.-16. august til Sydfyn og Langeland. Der er 28 tilmeldte. Tilmelding kan stadig ske til Ole.

I 2020 planlægger vi 3 dages tur til Østsjælland. Inger står for planlægningen.

 

Ad. 7. Nyt fra kassereren, øvrige medlemmer og ”Hvordan håndterer vi medlemskab, når begge parter er agronomer?”

Kassebeholdningen ser god ud. Der udsendes rykkere nu. Medlemskab for agronomer, der danner par: Hvis begge ønsker at være primære medlemmer, skal begge betale kontingent.

Der var artikel om os i marts udgave af JAktuelt. Johannes stiller op til JA’s repræsentantskab.

 

Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde

Næste møde 16. august eller efter årsmøde/generalforsamling.

 

Med venlig hilsen

Inger Olsen

sekretær


-----------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af bestyrelsesmøde fredag d. 1. februar 2019 kl. 10.30, DanskeSeniorAgronomer


Mødet blev holdt hos Poul og Ellen Agergaard i Ringkøbing

Til stede: Poul Agergaard, Ole Kirk, Johannes Christensen, Henrik Nygaard og Inger Olsen.

 

Ad. 1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt uden ændringer.

 

Ad. 2. Årsmøde 2019 og forslag til 2020

Årsmøde 2019 bliver fredag, d. 6. september 2019 på Horisont, det nu tidligere Koldkærgård Kursuscenter, Skejby. Der vil blive indlæg fra Arla Food, Innovationscenter og af Direktør Ejnar Schultz, SEGES samt rundvisning på SEGES og Arla Food. Selvfølgelig også et kulturelt indslag. Ole står for planlægningen.

Årsmøde 2020 bliver fredag, d. 4. september et sted i Midtjylland.

 

Ad. 3. Højskolekursus 2019 på Seniorhøjskolen Nørre Nissum og status for højskolekursus i Midt- eller Nordjylland 2020.

Højskolekursus 2019 onsdag d. 19. juni – tirsdag d. 25. juni 2019 har 43 tilmeldte, og tilmelding kan stadig nås. Se nærmere på vores hjemmeside om højskolekurser og www.seniorhoejskolen.dk

Højskolekursus 2020 i Midt/Østjylland er under planlægning af Poul.

 

Ad. 4. Lange rejser 2019 og status for samarbejde med Landbosenior i fremtiden. Rejser i 2020: Cuba!

Der har været møde med Landbosenior og vi samarbejder om rejser i 2019 og 2020. Poul, Henrik og Ole deltog i mødet.

I 2019 går turen til Grønland i fællesskab med Landbosenior med 3 rejser hvoraf 2 rejser i juni og september er udsolgt. Den 3. rejse 4.-13. juni er der stadig ledige pladser. Tilmelding sker via hjemmesiden: http://landbosenior.dk/rejser/. Tilmelding hos Topas Travel.

I 2020 går turen til Cuba med Mols Rejser. Der planlægges ture d. 13.-26. januar, 10.-23. februar og hvis interessen er stor, så en ekstra rejse 16.-29. marts. Der bliver tilmelding fra i marts 2019.

 

Ad. 5. Korte udenlands rejser: Status for Blomsterkrydstogt til Holland i 2019 og ideer i fremtiden

I 2019 er turen Blomsterkrydstogt til Holland 26. april – 1. maj. Desværre er der kun 21 tilmeldte. Vi kæmper for at gennemføre turen ved at udbyde den til Landbosenior. Arrangør Best Travel forsøger et samarbejde med anden gruppen. Tilmelding kan nås endnu til Best Travel, Kristina Kirkegaard på tlf. 70209899 eller e-mail kk@besttravel.dk.

I 2020 går planerne på Norditalien-Kroatien i maj-juni. Henrik står for planlægningen.

 

Ad. 6. Korte indenlands rejser: Status for Sydfyns tur i august 2019 og ide til 2020 Øst-/Sydsjælland.

I 2019 bliver der 3-dages tur ca. 14-16 august i det sydfynske og Langeland med 2 overnatninger i Fåborg. Tilmelding vil kunne ske fra først i marts. Henrik/Ole står for planlægningen.

I 2020 planlægger vi 3 dages tur til Østsjælland. Inger står for planlægningen.

 

Ad. 7. Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer.

Kassebeholdningen ser god ud.  De fleste har betalt medlemskontingent, men der er fortsat nogle restanter. Der sendes rykker i nær fremtid. Der skrives artikel til JAktuelt for at gøre opmærksom på os blandt andre agronomer.

 

Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde

Næste møde 6. juni. Poul arrangerer sted.

 

INGEROLSEN


------------------------------------------------------------------------------------------------