Nyheder Bestyrelse Bestyrelsesmøder Årsmøder Rejser Højskoleophold Medlemskartotek m.v. Links
Foreningen kan kontaktes på mailadressen info@danskesenioragronomer.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde d. 5. december 2017 i DanskeSeniorAgronomer.
Mødet blev holdt hos Ellen og Poul i Ringkøbing.
Deltagere: Poul Agergaard, Ole Kirk, Johannes Christensen, Henrik Nygaard og Inger Olsen.
Udsendt dagsorden.
Ad. 1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
Ad. 2. Højskolekursus 2018 og ideer til kurser ud i fremtiden
”Danmark og danskerne” på Grundtvigs Højskole, Hillerød 17.-23. juni 2018 er udsendt og på mødedato er der 30 tilmeldte. Det tegner godt. Det vides ikke om det er DSA medlemmer eller andre.
Højskolekursus i 2019. Poul undersøger muligheder i Sydsverige, Vestjylland og Nr. Nissum. Sydsverige er jo i fornuftig afstand.
Ad. 3. Årsmøde 2018 og ide til årsmøde 2019
Årsmødet afholdes fredag d. 7. september 2018 på KVL, (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Universitet) på Frederiksberg.
Ole har kontakt med Fakultetsdirektør Henrik Zobbe om arrangementet. Formiddagsindlæg vil blive Henrik Zobbe. Efter generalforsamling og frokost vil vi forsøge med rundvisning på KVL og besøg på Axelborg. Vi vil forsøge med teatertilbud om aftenen, da vi ved at mange vil overnatte i København og omegn. Deltagerpris kendes ikke endnu. Overnatning må man selv finde.
Årsmøde 2019: Der blev foreslået fredag d. 6. september 2019 i det østjyske på SEGES/Koldkærgård
Ad.4. Lange rejser 2018 og prioritering af rejser i 2019 og 2020.
I 2018: Portugal, Canada og Mosel-Alsace.
Rejser til Canada. Der er få ledige pladser 18. juni-1.juli 2018. Mols Rejser har arrangeret for Landbosenior og os i fællesskab. Der er udbudt 3 rejser, hvor rejserne 4.-17. juni 2018 og 10.-23. september 2018 er udsolgt. Der er 8 fra senioragronomer i september og få senioragronomer på rejsen 18.juni-1.juli 2018.
Rejsen til Portugal 22-29. maj 2018 er udsolgt og 8 er på venteliste nu. Rejsearrangør er Best Travel.
Rejse til Mosel-Alsace bliver busrejse 17.-26. september 2018. Der vil blive rundtur i Køln, sejltur på Mosel, rundtur i Luxembourg og Colmar samt tur i Vogeserne, suppleret med oplevelser om historie og kultur samt vinsmagning langs Mosel floden og på vinruten i Alsace, med mulighed for at hjemtage eksemplarer af de bedste vine. Riis Rejser er rejsearrangør og vi har Erling Agergaard med som guide. Prisen er ikke endelig fastlagt. Den kommer sammen med udbud.
I 2019 er tankerne i støbeskeen om forårstur til Holland, sommertur til Island evt. sensommertur til Italien-Kroatien.
Ad. 5. Korte indenlands rejser 2018 og i fremtiden.
I 2018 er der ikke planlagt nogen. Det skyldes at årsmødet 2018 holdes i København og får et lidt bredere indhold end sædvanlig.
I 2019 er Sydfyn i støbeskeen. Der planlægges 3-dages tur med 2 overnatninger.
Ad. 6. Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer.
Kasserer Johannes oplyste at de fleste medlemmer har betalt kontingent, men håber at de sidste snart betaler. Der er en kassebeholdning på 139.895,62 kr.
Ad. 7. Udsendelse af julehilsen.
Inger udarbejder forslag, som øvrige bestyrelsesmedlemmer tilføjer i.
Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.
Tak til Ellen for god forplejning
Næste møde holdes d. 1. marts 2018 kl. 10.30 hos Mette og Henrik i Mariager.
INGEROLSEN20181205
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af møde d. 9. oktober i bestyrelsen for DanskeSeniorAgronomer
Mødet blev holdt hos Hanna og Ole i Højbjerg.
Deltagere: Poul Agergaard, Ole Kirk, Johannes Christensen, Henrik Nygaard og Inger Olsen.
Udsendt dagsorden.
Ad. 1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
Ad. 2. Konstituering.
Der blev poster til alle bestyrelsesmedlemmer:
Formand: Genvalg af Poul Agergaard.
Næstformand: Ole Kirk.
Kasserer: Genvalg af Johannes Christensen.
Sekretær: Inger Olsen.
Ansvarlig for rejser og højskoleophold: Henrik Nygaard
Bestyrelsesmedlemmer blev orienteret om indhold af de enkelte poster og der blev aftalt glidende overgang fra tidligere ansvarlige.
Ad. 3. Evaluering af årsmødet 2017.
Årsmødet blev holdt på Kalø Økologiske Landbrugsskole og forløb godt.
Det var en udfordring med foredragsholder Flemming Rose, da sikkerhedsvagter og politi skulle beskytte ham. Alle deltagere blev sikkerhedstjekket af politiet ved indgang til mødelokale.
Emnerne var velegnet, men der må ikke være mere på programmet til en dags arrangement.
Udflugterne om eftermiddagen til Jagtens hus og Karlsladen, Kalø Gods gik planmæssig. Der var gode guider.
Ad. 4. Årsmøde 2018.
Aftale om at holde det på KVL fredag d. 7. september 2018 er på plads. Ole står for aftalen med KVL. Der arbejdes med program, hvor flere bestyrelsesmedlemmer er involveret.
Ad. 5. Højskolekursus 2018.
Højskolekurset er fastlagt til 17.- 23. juni 2018 (uge 25) på Grundtvigs Højskole, Hillerød. Det foreløbige program er en blanding af foredrag med debat og udflugter. Bl. a. om højskolen, Frederiksborg Slot og Kongernes Nordsjælland.
Der kan være 60 deltagere på kurset, der udbydes åbent i Grundtvigs Højskolens kursusprogram.
Prisen vil nok blive 5000-5500 kr. Poul Agergaard og Niels Elvstrøm står for dette.
Ad. 6. Rejseaktiviteter.
Turen til Nordspanien 25.9.-2.10. blev gennemført med 31 deltagere. Det var en vellykket tur med en meget vidende guide. Gislev Rejser var arrangør.
Planer: Portugal 22.-29. maj 2018. Ole forhandler med Best Travel. Pris ca. 11.000 kr.
USA-tur efterår 2018 udskydes til 2019, da der i samarbejde med Mols Rejser og Landbosenior er udbudt en rejse til Det vilde vesten, Canada, d. 10.-23. september 2018 til 31.600 kr.
I støbeskeen: Europatur i efteråret 2018 evt. Mosel-Alsace. En 3-dages tur i Danmark, men ikke Sønderjylland i 2018.
En brainstorming gav følgende bud ikke prioriteret: Skotland, Island, Argentina, Kina/Peking, Nordkap, New Zealand, Australien, Thailand, tidl. Jugoslavien osv. Vi blev enige om at ture godt kan gentages med 12-14 års interval.
Ad. 7. Meddelelser.
Kassereren informerede om foreningens økonomi, at der er god likviditet, men afventer afregning af årsmøde. Dernæst indtægt fra medlemskontingent, hvor opkrævning blev udsendt d. 8. oktober 2017. Husk at betale for at fortsætte som medlem.
Ole Kirk meddelte at der er god kontakt til fagbladet ”Jord og Viden” og det skal vi bruge.
Desuden skal folderen til at få nye medlemmer revideres
Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.
Tak til Hanna for rigtig god forplejning.
Næste møde holdes d. 4. december 2017 hos Poul og Ellen i Ringkøbing.
INGEROLSEN20181009
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af møde i bestyrelsen for DanskeSeniorAgronomer
Mødet blev holdt torsdag den 3. august 2017 hos Hanna og Ole
I mødet deltog: Poul Agergaard, Niels Elvstrøm, Sigurd Østergaard, Johannes Christensen og Ole Kirk
Pigerne var inviteret med til Aarhus. Mens drengene holdt møde besøgte pigerne AROS.
Referent: Ole Kirk
Til mødet forelå følgende dagsorden:
1) Godkendelse af dagsorden
2) Årsmødet 2017
3) Generalforsamling 2017
4) Årsmødet 2018
5) Rejseaktiviteter
6) Højskoleophold
7) Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer
8) Eventuelt herunder næste møde
Ad 1 – Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
Ad 2 – Årsmødet 2017
Årsmødet holdes den 1. september 2017 på Kalø Landboskole.
Alle aftale skulle være på plads i henhold til det fastlagte program.
Igen i år kommer vi ud med et overskud på godt 10.000 kr., hvilket skyldes et tilskud fra JA og en donation fra en forening, som er ophørt.
Der er 248 betalende medlemmer. Vi har gennemført en oprydning i medlemskredsen, hvor de, der har været i restance i mere end to år, er slettet.
Ad 3 – Generalforsamling
Her skulle alle aftale også være på plads. Der er givet tilsagn om at stille op til diverse poster, som foreslået af bestyrelsen, jf. den udsendte dagsorden.
Tage Enevoldsen har givet tilsagn om at være dirigent.
Ad 4 - Årsmøde 2018
Årsmødet i 2018 holdes den7. september på Landbohøjskolen.
De første aftale om afvikling af årsmødet en forhåndsaftalt med højskolen.
Ad 5 – Rejseaktiviteter
Der er tilmeldt 27 til rejsen til Nordspanien 25. september – 2. oktober 2017
Sigurd pegede på, at vi før havde drøftet en tur til Mosel med en afstikke til Holland for at se tulipanerne blomstre. Turen kunne evt. afvikles sidst i april 2018.
Sigurd undersøger hos Albatros, hvad en tur til USA vil koste, hvis den udbydes med det meste inklusiv i prisen. Der kan evt. blive tale om en 11 dags tur.
Ole foreslog en tur til Portugal med Best Travel i maj måned 2018 eller til efteråret 2018.
Der arbejdes videre med de 3 forslag.
Ad 6 – Højskoleophold 2018
Højskolekurset holdes i 2018 i uge 25 Grundtvigs Højskole/Frederiksborg Højskole.
Poul og Niels besøger højskolen for at drøfte opholdet nærmere.
Ad 7 – Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer
Der var ikke yderligere meddelelser.
Ad 8 – Eventuelt
Det blev oplyst, at der var faldet mange rosende ord om opholdet på Løgumkloster Refugium, hvilket er rart at høre.
Næste bestyrelsesmøde holdes enten den 9. eller 10. oktober 2017 hos Ellen&Poul i Ringkøbing
----------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af møde i bestyrelsen for DanskeSeniorAgronomer
Mødet blev holdt onsdag den 12. april 2017 hos Kirsten og Johannes.
I mødet deltog: Poul Agergaard, Niels Elvstrøm, Sigurd Østergaard, Johannes Christensen og Ole Kirk.
Referent: Ole Kirk
Til mødet forelå følgende dagsorden
1) Godkendelse af dagsorden
2) Årsmødet 2017 og 2018
3) Generalforsamling 2017
4) Højskolekursus 2017 og 2018
5) Rejseaktiviteter 2017 og følgende år
6) Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer
7) Eventuelt, herunder næste møde
Ad 1 – Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
Ad 2 – Årsmødet 2017 og 2018
Årsmødet holdes den 1. september på Kalø Landboskole. Alle aftaler er næsten på plads. Der mangler p.t. en indleder til om eftermiddagen.
Formiddagens indleder bliver Flemming Rose. Derudover er der en kort indlæg af skolens forstander. Kirsten Holst kommer for kort at fortælle om pensionsordninger for seniorer.
Efter kaffen er der besøg i Jagtens Hus og på Kalø Slot/Karsladen.
Dagen slutter med en beskeden middag.
Prisen for deltagelse bliver 400 kr. pr. deltager.
Det undersøges om årsmødet 2018 kan holdes på Landbohøjskolen – ole.
Ad 3 – Generalforsamling 2017
Til generalforsamlingen modtager Niels Elvstrøm og Sigurd Østergaard ikke genvalg.
Ole kontakter eventuelle kandidater.
Ad 4- Højskolekursus 2017 og 2018
Der er pt tilmeldt 57 til højskolekurset 2017 på Løgumkloster Refugium
Da Peter Bastian, som skulle holde et indlæg er død. Skal vi finde en ny foredragsholder. Johannes foreslog Kaj Schmidt til et indlæg ” Et finnebarn fortæller” . Tilføjelse – det er faldet på plads.
Højskolekurset 2018 holdes på Frederiksborg Højskole.
Ad 5 – Rejseaktiviteter 2017 og følgende år
Fra den 20. – 27. april 2017 tager 37 deltager af sted til TOLO i Grækenland. Johannes repræsenterer foreningen.
Rejsen til Nordspanien fra den 25. september – 2. oktober 2017 er udbudt. Rejsearrangør er Gislev rejser. Der er pt tilmeldt 28, så der er plads til nogle flere.
Sigurd omdelte oversigt over nogle rundrejser i et sydvestlige USA. Der blev ikke bestemt noget.
Poul omdelte program for en rejse til ”Det Vilde Vesten CANADA” . Også lagt på idelisten.
Ad 6 – Nyt fra kassereren og øvrige medlemmer
Johannes oplyste at der er en kassebeholdning på 164.000 kr.
Der er ca. 30, som ikke har betalt kontingent. Der er ikke udsendt rykker, men det vil ske snarest.
Betaling vedrørende højskolekurset går via foreningens kasse.
Der var ikke andre meddelelser
Ad 7 – Eventuelt, herunder næste møde
Næste møde holdes torsdag den 3. august 2017 kl. 10.00 hos Hanna&Ole
-----------------------------------------------------------------------------------------------