Nyheder Bestyrelse Bestyrelsesmøder Årsmøder Rejser Højskoleophold Medlemskartotek m.v. Links
Foreningen kan kontaktes på mailadressen info@danskesenioragronomer.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde i DanskeSeniorAgronomer, mandag d. 4. december kl. 10.00 hos Anton Kristensen, Glesborg
Til stede: Formand Ole Klejs Hansen, Kasserer Anton Kristensen, Sekretær Inger Olsen og næstformand Jens Møller
Afbud fra Rejsearrangør Knud Bach Kristensen.
Ad.1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt uden ændringer
Ad.2. Hjemmeside og webmaster
Vi har modtaget opsigelse fra webmaster pr. 31.12.2023 og Ole Klejs Hansen arbejder på fremtidig løsning.
Ad.3. Årsmøde og generalforsamling 2024 fredag d. 6. september 2024 på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Beder Gartnerskole
Årsmøde og generalforsamling 2025. Forslag Bygholm Landbrugsskole
Årsmøde 2024 i Beder. Vi arbejder på programmet. Der er aftale med professor Jørgen E. Olesen, fhv. direktør for Dansk Herregårdsmuseum Gl. Estrup Britta Andersen og Vejlskovgaard Mælkeri, hvor kostalden delvis er finansieret af Realdania.
Generalforsamling: Vi øger tiden fra 30 til 45 minutter. På valg er Anton og Knud.
2025: Forslag Bygholm Landbrugsskole. Ole kontakter skolen, og vi vil holde et bestyrelsesmøde på skolen.
Ad.4. Højskolekursus 2024: Højskolen Marielyst Falster uge 25 (17.-22. juni 2024). Forslag til højskolekursus 2025 Rønshoved ved Flensborg Fjord, Nørgårds Højskole, Bjerringbro
2024 på Marielyst Højskole 17-22 juni 2024 (uge 25). Foreløbig tilmeldinger er 40 og kurset er nu åbent for andre. Tilmelding via højskolens hjemmeside www.hojskolenmarielyst.dk.
2025: Jens Møller har modtaget tilbud fra Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord. Vi var der sidst i 2006. Vi vil fokusere på det østlige Sønderjylland og Nordtyskland. Jens og Inger fra DSA’s side vil samarbejde med Højskolen om planlægning.
Ad.5. Korte udenlands rejser i 2024 Cornwall, Sydvestengland, 1.-8. maj 2024, 2025: Status på Gotland maj 2025
Oplysninger fra Knud:
2024: Cornwall og Sydengland 1.-8. maj 2024. Rejsen er arrangeret af Best Travel. Program og tilmelding er udsendt til medlemmer og kan læses her . Der er tilmelding direkte til Best Travel. Vi er tilmeldt 20 deltagere og der er plads til 40. Rejsen åbnes for andre 15. december 2023, hvis vi ikke har fyldte 40 pladser.
2025, forår: Sydsverige, Gotland og Øland. Knud arbejder videre med denne.
Ide til efterår 2026 Alsace.
Ad.6. Indenlandsk 3 dages tur 2024 Thy og Mors, 14.-16. august 2024, 2025 Sønderjylland
2024 Thy Mors 15.-18. august 2024. Det planlægges at vi bor på Montra Hotel Hanstholm og har udgangspunkt herfra. Foreløbigt program ser godt ud. Kaj Ehlers og Ole står for planlægningen. Vi vil bla. besøge Thy Nationalpark, Fossil og Molermuseum på Nordmors og Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing Mors og Sydthy. Endelig program med tilmelding udsendes til medlemmer april 2024.
2025: Forslag: Sønderjylland
Ad.7. Nyt fra kassereren med status på kontingentbetaling; julebrev og andet
Kontingentopkrævning blev udsendt i oktober. Der er sendt rykkere. Nogle er udmeldt og nogle har ikke betalt og vi drøftede om de skal slettes.
Regnskabet året til dato ser fornuftig ud.
Inger har sendt om vores aktiviteter til netværk i DM BIO (tidligere fandtes det på Jordbrugsakademikernes hjemmeside. Det kan findes på https://dm.dk/din-karriere/netvaerk/danske-senior-agronomer/.
Ole udarbejder julebrev, som udsendes medio december.
Ad.8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.
Næste møde fredag, d. 15. marts 2024 hos Jens Møller
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde i DanskeSeniorAgronomer, fredag d. 6. oktober kl. 12.00 hos Inger Olsen, Hårlev
Til stede: Formand Ole Klejs Hansen, Kasserer Anton Kristensen, Sekretær Inger Olsen, Rejsearrangør Knud Bach Kristensen og Jens Møller.
Ad.1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt uden ændringer
Ad.2. Fordeling af opgaver internt i bestyrelsen
Opgaverne blev fordelt og ændringerne er:
Næstformand: Jens Møller
Vi har modtaget opsigelse fra webmaster pr. 31.12.2023 og Ole Klejs Hansen arbejder på fremtidig løsning
Ad.3. Årsmøde og generalforsamling 1. september 2023 på Dalum Landbrugsskole. Evaluering. 2024: Årsmøde og generalforsamling fredag d. 6. september 2024 på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Beder Gartnerskole
Årsmøde 2023. Evaluering Der er 45 deltagere inklusive ledsagere. Generalforsamlingen var tidspresset. Der skal afsættes mere tid til denne ved af at afkorte formiddagens indlæg. Der var god tid til socialt samvær ved besøg i Den fynske Landsby, som 39 besøgte.
Årsmøde 2024 i Beder. Vi arbejder på programmet, men ingen aftaler endnu.
Emne til eftermiddagens foredrag: Medlemmer spørges om ideer. Derfor har du som læser og medlem en ide, så giv den videre til er bestyrelsesmedlem
2025: Forslag Bygholm Landbrugsskole
Ad.4. Højskolekursus 2024: Højskolen Marielyst Falster uge 25 (17.-22. juni 2024). Forslag til højskolekursus 2025
2024 på Marielyst Højskole 17-22 juni 2024 (uge 25). Foreløbig tilmeldinger er 20 og kurset kommer på Højskolen Marielysts hjemmeside 1. nov. 2023 g dermed åbent for alle. Medlemmer opfordres til tilmelding inden 1. nov. 2023. Ved tilmelding: Husk gruppeaftale og tilmelding sker ved at trykke på følgende link: https://hojskolenmarielyst.dk/vare/hold-g2024-13-sydhavsoeerne-dengang-og-nu-til-senioragronomerne-d-17-6-22-6/
2025: Jens Møller kommer med forslag til næste bestyrelsesmøde
Ad.5. Korte udenlands rejser i 2024 Cornwall, Sydvestengland, 1.-8. maj 2024. 2025: Status på Gotland maj 2025 og efterår 2026 Alsace
2024: Cornwall og Sydengland 1.-8. maj 2024. Rejsen er arrangeret af Best Travel. Program og tilmelding udsendes snart til medlemmer. Der er plads til 40, og er vi ikke tilmeldt 40 deltagere 15. december 2023 åbnes turen for andre fra denne dato.
2025: Gotland. Knud arbejder videre med denne.
Ad.6. Indenlandsk tur 2023: 15. – 18. august Bornholm, evaluering. Status på 2024 Thy og Mors, 14.-16. august 2024. Ideer til 2025
Bornholm 2023 Evaluering: Der var 40 deltagere og det var en god tur. Fælles transport i bus med start i Århus fungerede godt. Der er afbud fra en foredragsholder pga. sygdom.
2024 Thy Mors 15.-18. august 2024. Det planlægges at vi bor på Montra Hotel Hanstholm og har udgangspunkt herfra.
2025: Forslag: Sønderjylland
Ad.7. Kontingentopkrævning, nyt fra kassereren - Anton og nyt fra andre
Kontingentopkrævning udsendes i oktober. Regnskabet året til dato ser fornuftig ud.
Ad.8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde
Næste møde: tirsdag d. 5. dec. 2023 hos Anton Kristensen
Inger Olsen
sekretær
------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde fredag d. 1. september 2023 kl. 18.10 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.
Til stede: Ole Klejs Hansen, Anton Kristensen, Knud Bach Kristensen, Jens Møller og Inger Olsen
Dagsorden
Ad. 1. Konstituering
Formand: Ole Klejs Hansen
Kasserer: Anton Kristensen
Sekretær: Inger Olsen
Næstformand og rejsearrangør fordeles på næste bestyrelsesmøde, såvel som ændring af opgavefordeling.
Ad. 2. Næste bestyrelsesmøde
Afholdes fredag, d. 6. oktober 2023 kl. 12.00 hos Inger Olsen
Inger Olsen
sekretær
------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde i DanskeSeniorAgronomer, onsdag d. 16. august kl. 20.00 på Hotel Griffen, Rønne, Bornholm.
Til stede: Formand Ole Klejs Hansen, Kasserer Anton Kristensen og Sekretær Inger Olsen.
Afbud: Rejsearrangør Knud Bach Kristensen og Næstformand Henry Møller Andersen, sygeorlov.
Ad.1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt uden ændringer
Ad.2. Årsmøde og generalforsamling 1. september 2023 på Dalum Landbrugsskole. Beretning, regnskab mv. og kandidater til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
2024: Årsmøde og generalforsamling fredag d. 6. september 2024 på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Beder Gartnerskole
Årsmøde 2023. Der er 44 tilmeldt inklusive ledsagere. Alle aftaler er på plads. Deltagerliste udsendes til deltagere ca. en uge før mødet.
Årsmøde 2024 i Beder. Intet drøftet.
Ad.3. Højskolekursus 2023: Evaluering. Højskolekursus 2024: Højskolen Marielyst Falster uge 25 (17.-22. juni 2024)
Evaluering af 2023 på Rødding. Vi deltog med 59 deltagere af holdet på 80 deltagere. Det var et godt kursus, dog på heldagsudflugten manglede opmærksomhed på deltagere, der ikke er så mobile og på biografbesøget manglede praktiske oplysninger om adgang.
2024 på Marielyst Højskole 17-22 juni 2024 (uge 25). Inger snakker med højskolen, så vi har mere på årsmøde 2023
Ad.4. Korte udenlands rejser i 2024 Cornwall, Sydvestengland, 1.-8. maj 2024
2025: Status på Gotland maj 2025 og efterår 2026 Alsace
Intet drøftet, da Knud ikke deltog i mødet
Ad.5. Indenlandsk tur 2023: 15. – 18. august Bornholm, status.
Status på 2024 Thy og Mors, 14.-16. august 2024
Ideer til 2025
2025 blev ikke drøftet.
Ad.6. Nyt fra kassereren: regnskab 2022-23 – Anton og nyt fra andre
Anton fremlagde regnskabet 2022-23 og budget 2023-24, som det fremvises på generalforsamlingen.
Inger oplyste om udmeldelser.
Ad.7. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.
Næste møde umiddelbart efter generalforsamlingen og derefter forslag til fredag d. 6. oktober 2023.
Inger Olsen, Sekretær
------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde i DanskeSeniorAgronomer, søndag d. 25. juni kl. 13.30 på Rødding Højskole, Flors Alle 1, 6630 Rødding.
Til stede: Formand Ole Klejs Hansen, Rejsearrangør Knud Bach Kristensen, Kasserer Anton Kristensen og Sekretær Inger Olsen.
Afbud: Næstformand Henry Møller Andersen, sygeorlov.
Ad.1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt uden ændringer
Ad.2. Årsmøde og generalforsamling 1. september 2023 på Dalum Landbrugsskole 2024: Årsmøde og generalforsamling fredag d. 6. september 2024 på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Beder Gartnerskole
2023: Dalum Landbrugsskole fredag d. 1. september 2023. Program er på plads med EU-parlamentsmedlem Asger Christensen om formiddagen, efterfulgt af generalforsamling, hvor vi mangler bestyrelsesemner. Om eftermiddagen udflugt til Den Fynske Landsby og foredrag af Anne Marie Børsting om den virkelige von Trapp Familie.
Invitation udsendes midt i juli.
2024: Fredag d. 6. september 2024 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, afdeling Beder Gartnerskole. Foredragsemner er ikke fastlagt endnu. Hvis nogen skulle have behov for overnatning før eller efter årsmødet, kan det lade sig gøre
Ad.3. Højskolekursus 2023 på Rødding Højskole uge 26 (25. juni-1. juli 2023).
2024: Højskolen Marielyst Falster uge 25 (17.-22. juni 2024)
2023 Rødding ”De dybeste rødder”. Der er 59 deltagere af 85 deltagere på kurset. Flaghejsning og nedtagning af flag er på plads.
2024 Højskolen Marielyst, Falster. Der er booket uge 25, 17.-22. juni 2024. Kursets titel er ikke fastlagt men det bliver lig tidligere højskolekurser med udflugter på Lolland-Falster og vi skal se Nykøbing Falster revyen. Der vil komme mere om det til årsmødet d. 1. september 2023.
Ad. 4. Lange rejser i 2023-24. Fra Landbosenior
Se nærmere på www.landbosenior.dk/rejser.
Ad. 5. Korte udenlands rejser i 2023: Evaluering af flodkrydstogt Stralsund-Berlin.
Status på 2024 Cornwall og Sydengland, april 2024
Ideer til 2025
2023 Flodkrydstogt: En vellykket tur blev gennemført med 30 deltagere, hvoraf et par var ”vennepar”.
2024 Cornwall og Sydengland. Det vil blive 1.-8. maj 2024 og arrangeres af Best Travel. Der vil blive plads til ca. 40 deltagere. Om turen fra Best Travels brochure: ”I den sydvestlige del af England venter skønne landskaber og spændende kulturoplevelser i historiske byer. Oplev det mystiske monument Stonehenge, charmerende landsbyer langs Cornwalls smukke kyster og stemningsfulde historiske byer som Bath og Salisbury”.
2025 og senere: Forslag: Maj 2025 Gotland. Efterår 2026 Alsace (og Dk-tur flyttes til maj).
Ad. 6. Indenlandsk 4 dages tur 2023: 15. – 18. august (uge 33) Bornholm, status.
Status på 2024 Thy og Mors, 14.-16. august 2024
Ideer til 2025
2023 Bornholm. Rejsen er i samarbejde med Best Travel. Der er 40 tilmeldte og aftaler er på plads. Vores kontaktperson Henrik Brandt vil følge os på noget af turen. Ole vil til tilmeldte sende deltagerliste og påstigningssted.
2024 Thy Mors. Vi planlægger efter 14.-16. august 2024. Ole Klejs Hansen og Kaj Ehlers har første planlægningsmøde d. 25. juli 2023.
Ad. 7. Nyt fra kassereren og nyt fra andre
Kasserer Anton Kristensen: Regnskabet året til dato viser et mindre overskud.
Vi har 7 medlemmer, der ikke har betalt kontingent på trods af flere rykkere. De vil blive slettet. Medlemmer er velkomne til at kontakte bestyrelsen, hvis der er noget vi skal vide om f.eks. dødsfald.
Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.
Næste møde afholdes på Bornholmerturen 15.-18.august 2023
Inger Olsen, Sekretær
------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af bestyrelsesmøde i DanskeSeniorAgronomer, fredag d. 10. marts kl. 10.00 på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Afdeling Beder Gartnerskole, Damsgårds Alle 5, 8330 Beder.
Til stede: Formand Ole Klejs Hansen, Næstformand Henry Møller Andersen, Rejsearrangør Knud Bach Kristensen, Kasserer Anton Kristensen.
Afbud: Sekretær Inger Olsen
Ad.1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt uden ændringer
Ad.2. Årsmøde og generalforsamling 2023 på Dalum Landbrugsskole
2024: Årsmøde og generalforsamling fredag d. 6 september 2024 på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Beder Gartnerskole- Ole
2023: Dalum Landbrugsskole er reserveret fredag d. 1. september 2023. Om formiddagen EU-parlamentsmedlem og landmand Asger Christensen (V), Jordrup, Kolding om Dansk Landbrug og EU. Om eftermiddagen besøg i Den fynske Landsby og foredrag om den virkelige von Trapp Familie (kendt fra The Sound of Music) ved forfatter Anne Mette Børsting.
2024: Fredag d. 6. september 2024 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, afdeling Beder Gartnerskole.
Vi beså skolens faciliteter og havde en god snak med lederen af skolehjemmet, Lilli Bach, samt direktør Peter L. Moesgaard og uddannelsesleder Jens Christian Huusmann, som redegjorde for historien bag Jordbrugets Uddannelsescenter m.v.
Der er gode faciliteter på stedet, så vi er trygge ved at afholde årsmøde der i 2024. Hvis nogen skulle have behov for overnatning før eller efter årsmødet, kan det lade sig gøre.
Peter L Moesgaard vil ved det kommende årsmøde fortælle om skolen.
Ad.3. Højskolekursus 2023 på Rødding Højskole uge 26 (25. juni-1. juli 2023).
2024: Højskolen Marielyst Falster uge 25 (17.-22. juni 2024) – Inger og Henry
2023 Rødding ”De dybeste rødder”. Der er 65 tilmeldt til kurset. Ole tjekker med højskolen omkring vores traditionelle flaghejsninger.
2024 Højskolen Marielyst, Falster. Der er booket uge 25, 17.-22. juni 2024. Henry og Inger havde møde på Højskolen Marielyst torsdag d. 9. marts 2023, hvor de fik et godt indtryk af stedet. Kontakterne til højskolen er viceforstander Jannie Lehmann gift med forstander Christian Schou.
Ad. 4. Lange rejser i 2023-24. Fra Landbosenior – Ole
Japan rejse i april 2023 er aflyst, men der er mulighed for rejse til Californien 30. september til 14. oktober 2023. Se nærmere på www.landbosenior.dk/rejser
Ad. 5. Korte udenlands rejser i 2023: 6. – 14. maj 2023 flodkrydstogt Stralsund-Berlin. Status på 2024 Cornwall, Sydvestengland – Knud
2023 Flodkrydstogt: Der er 26 tilmeldte, så der opfordres til, at vi inviterer andre med, så vi kan fylde bussen. Til deltagere i turen er sendt meddelelser om lidt ændring af sejlplan pgr. renovering af sluser.
2024 Cornwall og Sydvestengland. Der skal være min. 35 deltagere, og Knud vil forsøge at ”sætte sig” på første afgang i 2024 (formentlig 1/5). Rejsen er med fly til London og derfra med bus. Der skal forhandles fuld fortæring under turen på plads.
Der skal være en færdig plan for turen, så den kan tilbydes til medlemmerne i juni måned.
Ad. 6. Indenlandsk 4 dages tur 2023: 15. – 18. august (uge 33) Bornholm, status - Henry.
Status på 2024 Thy og Mors, 14.-16. august 2024 – Anton/Ole
2023 Bornholm. Rejsen er i samarbejde med Best Travel. Vi skal bo på Hotel Griffen, Rønne. Der vil være opsamling i Århus, Fredericia, Fyn (Blommenslyst) Ringsted og Sjælør. Der er bestilt fortæring i bus på udrejse og på færge på hjemrejse. Turen udbydes umiddelbart efter påske.
2024 Thy Mors. Vi planlægger efter 14.-16. august 2024
Ad. 7. Nyt fra kassereren – Anton og nyt fra andre
Anton omtalte et nyt gratis system hvor han opretter og vedligeholder bestyrelsens data. Vi ønsker ikke at benytte systemet til opkrævning af kontingenter.
1 medlem Jørgen Skovbæk er død.
Fra sidste møde: Kontingent 2022-23: Efter første opkrævning var der 40 restanter. Efter påmindelse 22. november er der 18 restanter og nu er der 9 restanter. Anton sender en mail til dem inden årsmødet, hvor han gør opmærksom på den manglende betaling, og at de vil blive slettet af medlemslisten, hvis de ikke betaler inden en nærmere angivet dato.
Ad. 8. Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste møde.
Næste møde afholdes under højskoleopholdet i slutningen af juni
Inger Olsen, Sekretær
------------------------------------------------------------------------------------------------